Livsstilsholdet

Hvorfor træne på et Livsstilshold?

Livsstilsholdet er for dig, som ønsker at ændre vaner både med hensyn til træning og kost. Måske ved du ikke helt, hvor du skal starte og har brug for et intensivt forløb til at komme i gang. Livsstilsholdet giver dig mulighed for et skub i den retning, du ønsker, og du bliver hjulpet hele vejen igennem af din personlige Livsstilscoach.

Alle kan deltage uanset alder, størrelse og køn.

Der er mange grunde til, at starte på Livsstilsholdet – f.eks.:

  • Alle er top motiverede.
  • Alle er i samme båd.
  • Alle får ideer til kostomlægning. 
  • Du står ikke alene om at nå dine mål.

Livsstilsholdet er et træningsforløb til dig, der gerne vil tabe dig på en sund og forsvarlig måde. Samtidig opnår du en bedre kondition samt mere overskud og energi i din hverdag.

Det er ikke en slankekur, men en livsstilsændring!

Der afholdes altid informationsmøde før et nyt forløb starter.  Du har mulighed for at deltage på dette helt gratis og uforpligtende.