Ina før sit vægttab
”Nøøj hvor er den kjole flot… Hvor sidder den flot stramt på den dukke.. Gid jeg havde sådan en krop!”
- Drømte tit om at gå i cowboybukser eller andre tætte smarte bukser. At
have slanke ben, lille popo og slanke stærke arme. At turde vise sin krop, uden at skamme sig, at have selvtillid nok til at gå i shorts og høje hæle. (Synes selv, at jeg mindede mest om en dværg, med korte
tykke ben, i alt for små shorts, med en alt for stor overkrop, og korte tykke arme. Øv!)
Om vinteren kunne jeg kun gå i store jakker, som kunne give talje, hvis der var elastik i siden og leggings til. Ja leggings
var min underdel til alt tøj.
Var træt af tøjkriser, at være oppustet og føle ubehag i andres selskab. Ja selv bare med de nærmeste, som jeg dog kendte rigtig godt.
Hvor har jeg dog grædt mange
gange over, hvordan jeg havde behandlet min krop og mig selv. Og hvor har jeg dog spist min sorg væk mange gange. Og derefter grædt igen, over jeg spiste noget usundt, fordi jeg var ked af det.
- Var træt af, at slå mig selv
i hovedet med den dårlige selvtillid…
Derfor begyndte jeg at træne lidt. Prøvede at spise, hvad jeg troede var sundt. Og prøvede at holde mig fra spiritus/alkohol og ikke alt for meget junk. Jeg tabte da et par kilo,
men ja. Vidste, at jeg egentlige nok godt kunne trænge til at tabe små 25 kg, og så var 1 ½ kg ikke meget…
Kæresten og jeg prøvede alle mulige forskellige besværlige og dyre slankekurer, men det hjalp
ikke en dyt. Penge ud af vinduet.
Lige inden julen 2013, snakkede jeg så med en veninde, som også havde tabt sig rigtig meget. Hendes hemmelighed var dette her hold i Roskilde. Jeg ønskede mig derefter penge til holdet i jule- og
fødselsdagsgave, da jeg er på SU.